Sammenhængen mellem overvægt og dødelighed

Overvægt er en tilstand af for meget fedt på kroppen og defineres i forskellige kategorier ud fra Body Mass Index (BMI). Overvægt har været stigende i de fleste i-lande siden 1970’erne og ser ikke ud til at stagnere lige foreløbig. Nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at der i Danmark er 52,6 % mennesker, der lever med overvægt.

I litteraturen beskrives vores samfund som fedmefremmende, fordi det er indrettet til særligt at få os til at spise velsmagende fødevarer, som har et højt indhold af kalorier. Herunder ligger blandt andet sociale mediers indflydelse samt forskellige psykologiske aspekter, der alle påvirker vores valg af mad. Overvægt er ikke en selvvalgt situation, og de fleste mennesker med overvægt ønsker at ligge indenfor en BMI mellem 18,5 og 25. Dette kan vi blandt andet udlede ud fra det store udvalg (og efterspørgsel) af kostretninger, slankekure og diverse slankebøger.

I 1980 skrev Robert Crawford om healthism, hvori han beskrev, hvordan ansvaret for befolkningens sundhed blev placeret hos den enkelte. Et ansvar, som vi stadig ser i dag, og som blandt andet findes i de forskellige “motiverende” tilgange til vægttab; at man “bare skal lukke munden og lette røven” eller være mere “kontrolleret. Det er formentlig derfor, vi i øjeblikket også ser en debat i medierne om Novo Nordisks nye medicin Wegovy. Debatten indeholder pointer som, at mennesker med overvægt “ikke behøver medicin” for at tabe sig, eller at “det skal tages hele livet” - og vel og mærke overse, at slankekure ofte tages hele livet og desuden bidrager negativt til livskvaliteten og troen på egne evner for de mennesker, der lever med overvægt.

Crawford mente, at problemet dengang var, at individet var et produkt af sine omgivelser.

I dag ved vi fra litteraturen, at overvægt er resultatet af flere faktorer såsom arv, miljø, genetik, biologi og adfærd. Vi skal derfor forholde os til kompleksiteten af overvægt med en forståelse for disse aspekter, så vi ikke bidrager med endnu mere skyld og skam til en gruppe af mennesker, som i forvejen døjer med stigmatisering, lav livskvalitet og levealder.

‍‍

Vores livskvalitet hængere mere og mere i en tynd tråd

Mennesker med overvægt oplever nemlig forringet livskvalitet og lavere levealder end mennesker med et normalt BMI. En meta-analyse fra 2013, der analyserede 97 studier, påviste, at der var en større dødelighed blandt mennesker med overvægt. Statistik viser, at overvægt bidrager til 111.909-365.000 dødsfald i USA og mindst 2,8 millioner globalt. For både mænd og kvinder er overvægt associeret med en signifikant reduktion i forventet levetid. Store kohorte studier, som har taget højde for rygehistorik og kronisk sygdomsstatus, viser desuden, at overvægt igennem livet er associeret med øget risiko for total mortalitet, død fra kardiovaskulære sygdomme, diabetes og cancer.

Som tidligere nævnt, er det ikke kun miljø, der er afgørende for overvægt. Hvis det var tilfældet, var alle mennesker formentlig overvægtige. Men som vi kan se fra statistikkerne, er det ikke aktuelt. En af faktorerne, arvelighed, kommer blandt andet til udtryk i hjernen, som påvirker vores opmærksomhed på mad, appetit, sult og mæthed - alle processer, vi ikke direkte er herre over. I Embla oplever vi, at medlemmerne gennem medicinen, udover at give øget mæthedsfornemmelse, beskriver at opleve en “ro” og at deres fokus nu kan rettes andre steder. Medicinen giver altså, udover en nedsat sultfornemmelse, vores medlemmer mulighed for at skabe nye tankemønstre og rutiner, der kan danne udgangspunkt for deres livsstilsændring. Den ser altså ud til at skabe nogle rammer og forudsætninger, for at arbejde med hvad de vurderer, er uhensigtsmæssig adfærd.

‍

Inaktivitet og dødelighed

Udover overvægt, er inaktivitet også et særligt vigtigt emne at berøre i vægttabsforløbet. Et studie, der undersøgte epidemiologiske, kliniske og laboratoriestudier, indeholdende risikofaktorer og mortalitetsrater, peger på fysisk inaktivitet som en af de største årsager til mortalitet. I studierne udregnede forskerne forskellige dødsårsager af de 2.4 millioner mennesker, som døde i USA i år 2000. Her var en kombination af dårlig diæt og fysisk inaktivitet den næsthøjeste grund til mortalitet, næst efter rygning.

Et stort finsk tværsnitsstudie undersøgte sammenhæng mellem fysisk aktivitet og BMI i relation til udviklingen af kardiovaskulære sygdomme, cancer og mortalitet hos 47.212 personer i forskellige datasæt fra 1972, 1977, 1982, 1987, 1992 og 1997 i alderen 25-64 år. Her fandt forskerne, at jo højere fysisk aktivitetsniveau, desto mindre var risikoen for død ved forskellige livsstilssygdomme.

Der ses en lavere mortalitetsrate hos de mest aktive personer, og flere studier viser samme resultater mellem fysisk aktivitet og mortalitet. En øget mængde fysisk aktivitet giver signifikante ændringer i form af reduceret risiko for mortalitet. En moderat til høj fysisk aktivitet pr. uge kan mindske den relative risiko for død på mellem 20-30 %.

Der er delte meninger om den optimale mængde fysisk aktivitet i forhold til den almene befolkning, men der er bred enighed om, at der eksisterer en dosis-respons sammenhæng i forhold til de sundhedsrelaterede parametre, hvor mere fysisk aktivitet også giver flere og større sundhedseffekter.

‍

Referencer

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23280227/

‍https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4859313/

‍https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9322585/

https://www.bmj.com/content/353/bmj.i2156.long?fbclid=IwAR0sYmuAdTgAXSaKYgCWJ3AePoS4Z2aafF7lOCZGzmF0045VM8n9I90v4jM

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(16)30175-1/fulltext

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15751909/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4981805/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24297192/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20975725/

https://www.sochob.cl/pdf/obesidad_adulto/Obesity%20Statistics.pdf