Where are you located?

Embla is the leading international weight loss clinic. Please select the country you are located in.

Hvad er overspisning?

En ud af 10 af os vil i løbet af livet have perioder, hvor vi mister kontrollen over, hvor meget vi spiser, og 2-3 % af danskerne lider af decideret tvangsoverspisning. Men hvad er BED? Hvordan hænger det sammen med overvægt? Og er der en behandling mod overspisning?

Coaching

Hvad er overspisning?

Oplever du ofte, at du mister kontrollen over, hvor meget og hvor hurtigt du spiser, og har du svært ved at stoppe igen, når først du er igang, så er der risiko for, at du lider af sygelig overspisning. Vi kan alle komme til at spise for meget til jul, fødselsdage eller ved en god middag, men når overspisning er en lidelse, forekommer det som hyppige episoder.

Sygelig overspisning defineres som, at du minimum én gang om ugen i en periode på mere end tre måneder spiser meget store mængder mad og mister kontrollen over, hvor meget du indtager. Det er ikke atypisk at blive ramt af skam, skyld og lavt selvværd efterfølgende. Men selv om du kan have en oplevelse af, at du er alene med dit kontroltab og de negative følelser, der følger efter, er der rigtig mange danskere, der overspiser.

Desværre bliver der ikke forsket særligt meget i sygelig overspisning eller tvangsoverspisning, som det også kaldes, og derfor er der også forholdsvis lidt viden på området.

Hvad er overspisning?

Man ved, at ca. 2-3% af danskerne lider af overspisning, og op til 10% af os vil i løbet af et liv have perioder, hvor vi mister kontrollen over, hvor meget vi spiser. Det er oftest kvinder, der lider af overspisning, mens studier viser, at mellem hver 3. og 4. person med tvangsoverspisning er mand.

Overspisning forekommer oftest hos mennesker over 40 år, og man formoder, at 20-30% af alle, der lever med svær overvægt, har problemer med overspisning.

Man ved, at ca.

2-3%

af danskerne lider af overspisning

Er overspisning en spiseforstyrrelse?

Overspisning eller BED er anerkendt som en spiseforstyrrelse. Forskningen på området er ikke særligt fyldestgørende, og derfor er det uklart, hvordan overspisning hænger sammen med andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi.

Nogle oplever at have perioder med anoreksi og/eller bulimi og andre perioder med overspisning i det samme sygdomsforløb, mens andre lider af tvangsoverspisning som en selvstændig sygdom.

Sygelig overspisning er ikke det samme som bulimi. Personer med bulimi forsøger at kompensere for deres kalorieindtag efter at have spist ved at kaste op, bruge afføringsmiddel for at komme af med maden igen eller ved at tvangsmotionere. Personer, der lider af tvangsoverspisning, forsøger derimod ikke at kompensere for det ekstra store indtag af kalorier, og derfor er der også mange med netop denne lidelse, der lever med overvægt.

Hvad er BED?

BED eller ‘binge eating disorder’ er den engelske betegnelse for sygelig overspisning eller tvangsoverspisning, og den bruges også ofte herhjemme om lidelsen. BED er kendetegnet ved, at du mindst én gang om ugen i en periode på over tre måneder oplever at miste kontrollen med, hvor meget du spiser og derfor indtager store mængder mad.

Hvordan hænger overvægt og overspisning sammen?

Der er ikke altid en sammenhæng mellem overvægt og tvangsoverspisning, og det er ikke et kriterium, at man lever med overvægt for at blive diagnosticeret med lidelsen. Man formoder, at mere end 80% af de, der lider af BED, lever med overvægt eller udvikler overvægt som følge af overspisning, men du kan også kæmpe med spiseforstyrrelsen og være normalvægtig. Samtidig er det langt fra alle personer, der lever med overvægt, der har tendens til overspisning. Man formoder, at 20-30% af alle, der lever med svær overvægt, har problemer med BED.

Hvad er konsekvenserne af overspisning?Fordi overspisning i nogle tilfælde resulterer i overvægt, er de fysiske konsekvenser ved spiseforstyrrelsen de samme som hos personer, der lever med svær overvægt. Konsekvenserne for dit fysiske helbred er:
Overvægt
Forhøjet blodtryk
Type-2 diabetes
Hjertekarsygdomme
Slidgigt i knæene

Overspiser jeg?

Der er forskel på, om du har tendens til at spise for meget og indtager flere kalorier, end din krop har behov for, eller om du ligefrem overspiser. Hvis du mere end én gang om ugen mister kontrollen og spiser meget store mængder mad på kort tid, og det har stået på i mere end tre måneder, så er det sandsynligt, at du lider af overspisning. Måske du spiser uden at være sulten, eller spiser til du er ubehageligt overmæt.

Tvangsoverspisning ses oftest hos personer, der i forvejen lever med overvægt og/eller har tendens til at spise meget. Det er heller ikke unormalt, at du har depressive tanker, er utilfreds med dit udseende eller helst vil spise, når du er alene, fordi du skammer dig over mængden af mad, du sætter til livs. Sidst men ikke mindst kan du opleve at føle skyld, tristhed eller have dårligt selvværd, efter du har overspist.

Er du i tvivl, om du lider af tvangsoverspisning? Her finder du en liste med symptomer på overspisning:

Symptomer på overspisning‍

Du spiser store mængder mad på kort tid mindst én gang om ugen.
Du forsøger ikke at kompensere for dit madindtag ved at kaste op, bruge afføringsmiddel eller motionere
Du oplever ofte, at du ikke har har kontrol over, hvor meget du spiser.
Du føler skam og skyld efter at have spist ‘for meget’.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er årsagen til overspisning?

Hvorfor overspiser jeg?, spørger du måske. Årsagerne kan være mange, og forskningen har endnu ikke klarlagt et fuldt billede af, hvorfor nogle mister kontrollen og spiser for meget. Lidelsen kan hænge sammen med stress, ensomhed, depression, angst, udfordringer med at håndtere svære følelser eller en generelt usund livsstil med for lidt søvn og mange forarbejdede fødevarer. Ofte bliver overspisning brugt til at dæmpe negative følelser.

Fordi man ved meget lidt om spiseforstyrrelsens udvikling og fordi, der kan være flere forskellige årsager til den, er der heller ikke én behandling, der passer til alle.

Stress og overspisning

Tvangsoverspisning og BED kan hos nogle bunde i stress. Når du bliver stresset, udløser dine binyrer adrenalin, hvilket i første omgang hæmmer din appetit, men samtidig udskiller de også kortisol, der stimulerer din sult og giver dig lyst til at spise. Er din stress ikke bare akut og forbigående men vedvarende, vil kortisolniveauet i dit blod blive forhøjet kronisk, og det påvirker din lyst til mad, så der er større risiko for, at du overspiser.

Søvn og lyst til at spise

Studier har vist, at der er større risiko for, at du spiser mere, når du er i søvnunderskud. Ligesom når du er stresset, udskiller du mere kortisol, når du har sovet for lidt. Desuden er der også risiko for, at du sover dårligere, når du er stresset, og derfor bliver det nemt en ond cirkel, der er svær at bryde. Lider du af BED, er det ikke sikkert, at en god nattesøvn helbreder dig, men det kan aldrig skade at give din søvn et kvalitetstjek og følge gode søvnråd som at stå op og gå i seng på samme tid hver dag.

Kostens indflydelse på din sult

Spiser du mange forarbejdede kulhydrater så som hvidt brød, hvide ris, kiks, pommes frites, chips eller pasta, der ikke er lavet på fuldkorn, er der risiko for, at du kommer til at føle dig sulten mellem måltiderne og dermed er der også større risiko for, at du overspiser.

Forarbejdede kulhydrater får dit blodsukker til at stige voldsomt, fordi de hurtigt optages i blodbanen. Men samtidig er de også hurtigt ude af blodet igen, og det giver et dyk i dit blodsukker, der påvirker din sult og også kan få dig til at føle dig træt og utilpas.

Derfor er det en god idé at sørge for at spise en kvalitetskost med den rette kombination af fedt, protein og grønt, hvis du har tendens til tvangsoverspisning, så du opnår et stabilt niveau af blodsukker og mæthed.

Sidst men ikke mindst er det ikke kun vigtigt, hvad der er på din tallerken, når du spiser, men også hvad du laver, mens du spiser. Spiser du f.eks. foran fjernsynet, er der risiko for, at du lader dig distrahere, og derfor ikke mærker efter, hvornår du er mæt. Er det en udfordring for dig, kan du lære mere om, hvordan du spiser med opmærksomhed i vores artikel Hvad er mindful eating?

Slankekure og overspisning

Modsat, hvad man måske skulle tro, så er en slankekur ikke vejen frem, hvis du lider af BED. Restriktiv spisning med regler om, hvad du må spise kan både resultere i, at din krop får for lidt næring og blot bliver mere sulten, og at du mentalt ikke bliver tilfredsstillet af den mad, du spiser. Det øger risikoen for, at du får et tilbagefald og begynder at overspise igen. Ofte vil forsøget på at overkontrollere og begrænse din spisning netop føre til kontroltab. Det kan du læse mere om i vores artikel om madstress.

Hvordan stopper man overspisning?

Hvordan man bedst overvinder overspisning er individuelt, men i de fleste tilfælde er faste spisevaner med tre daglige hovedmåltider og en kvalitetskost med den rette kombination af protein, fedt og grønt og få eller ingen restriktioner et skridt på vejen.

For nogle vil en behandling af overspisning også bestå i psykoterapi, der kan hjælpe med at ændre spiseadfærden, og nogle har også succes med at tage antidepressiv medicin i en periode.

Alternative metoder til hjælp mod overspisning er f.eks. hypnose eller piercing af kroppen, men dokumentationen for, at det skulle virke, er tvivlsom.

Fordi den generelle viden på området er mangelfuld, ved man ikke meget om, hvordan sygdommen udvikler sig, men man ved, der er gode chancer for, at du genvinder kontrollen over dit madindtag. Noget tyder dog på, at stress og psykiske og følelsesmæssige belastninger kan give tilbagefald, og derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom på dine spisevaner i perioder, hvor du er mentalt presset eller påvirket.

Kilder:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/eat.23458
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/bilag/211/1729556.pdf
https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/tvangsoverspisning-bed
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-sygdomme/overspisning/